tur til Ikka Fjorden

OLYMPUS DIGITAL CAMERA


Turen til Ikka fjorden var den sidste længere udflugt vi havde på Grønland men det viste sig også at det skulle blive en meget flot tur, ikke mindst fordi vejret var med os da vi startede ud på turen, det var høj sol og en stille fjord hvor der flere steder var is på vandet, da det havde været en klar og kold nat, det var stadigvæk koldt, men bare man sad i læ, når vi sejlede så var det til at holde ud og vi var godt klædt på til kulden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

pga. de sidste dages sne og  vejret denne dag med høj sol gjorde at det blev en af de store oplevelser på turen, vi havde en sejltur foran os på ca. 1,5 time men med de indtryk der var undervejs føles tiden ikke spor lang og det er en helt speciel oplevelse at sejle på fjordene når vandet er spejl blankt og alt spejler sig i vandet, for næsten en ekstra gang at gøre en opmærksom på storheden i denne natur.

spejling

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er utrolig svært at holde kameraet i ro for der er bare så mange billeder man gerne vil have med hjem i kassen,
på denne tur kom vi også rimelig tæt på moskusokserne, vi havde set dem før men ikke så tæt som vi kom denne dag, vi kender dem som moskusokser men i daglig tale bliver de kaldt hippie køer pga. af deres lange pels som kan være op til 50 cm. lang og næsten slæber hen ad jorden.


Køerne er filmet ude fra båden, de blev stående i rimelig lang tid så der var tid til at fotografere dem.


Da det igen i dag var en længere tur spiste vi i hytten som ligger helt inde i bunden af Ikka fjorden, og som i kan se på billedet med hytten så er vejret stadigvæk med os.
Da vi havde spist og sundet os lidt efter den lange sejl tur gik vi en tur op på sletten som ligger næsten ned til fjorden for at se om der var nogle moskusokser, vi var heldige for der gik en hel flok på omkring 50 køer,  så det ud til,  men de kan være svære at få øje på da de falder godt ind i efterårs farverne.

Også her på sletten kom vi ret tæt på okserne som i kan se på billedet af Sophie og Jack og det med de to enlige køer som kun er ca. 50 m. væk.

Da vi var på vej ned fra sletten begyndte vejret at slå om skyerne trak sammen og det så meget ud til snevejr så vi bliv enige om at nu var det nok tid til at finde hjemad da der jo var en lang sejltur der skulle overstås.

ikkait

ikkait

 

 

 

 

 

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

Turen gik så hjemad men vi blev lidt forsinket da vi fik en helt speciel oplevelse med for i Ikka fjorden er der et helt specielt fænomen som kaldes for ikaiter det er koral tårne der står på bunden af fjorden og nogle af dem er meget store,  vi var så heldige at det var blevet  lavvandet mens vi var på land og det gjorde at vi meget tydeligt kunne se disse helt enestående tårne, Ikaiten på det første billede er ca. 10,5 m. høj for vi sejlede ind over den og kunne på ekkoloddet se at der var 12 meter til bunden og ca. 1,5 meter til ikkaiten, vandet var så klart at det lykkedes Henning at tage nogle helt fantastiske billeder af Ikkaiterne.

Efter at vi havde fået denne oplevelse med gik det hurtigt hjemad da det nu blev mere og mere gråt i vejret men det holdt sig da heldigvis i ro til vi nåede hjem og kunne se tilbage på endnu en stor oplevelse som vil sidde fast på nethinden i meget lang tid fremover.